To ringe om en død stjerne giver spor om planeternes skæbne

To adskilte ringe af planetrester kredser om den hvide dværg J1328−1450. Det usædvanlige system er undersøgt med Very Large Telescope i Chile og beskrevet i en meddelelse fra ESO den 27. oktober 2026. Fundet giver forskerne en mulighed for at studere, hvad der bliver tilbage, når en stjerne som Solen har gennemløbet sine sidste aktive livsfaser.

Et mellemrum gør forskellen

Forskerne brugte instrumentet X-shooter til at undersøge lyset fra materialet omkring stjernen. Hvor kendte lignende systemer har vist tegn på én roterende gasskive, peger målingerne her på to ringe med et tydeligt mellemrum.

Holdets forklaring er, at to overlevende planetesimaler – mindre legemer fra et planetsystem – kan være med til at opretholde strukturen. Det indre legeme vurderes at være på størrelse med en asteroide, mens det ydre muligvis kan være så stort som Pluto eller Månen. Det er en fortolkning af observationerne, ikke en direkte fotografering af to nye planeter.

Ringenes kemi giver flere spor

Materialet indeholder blandt andet calcium, ilt, magnesium og jern. Den indre ring er rig på magnesiumgas, mens den ydre i høj grad mangler den. Forskellen kan skyldes rester af to planeter med forskellig sammensætning. En anden mulighed er materiale fra forskellige dele af samme legeme, eksempelvis en planets skorpe og kerne, oplyser ESO.

Hvad er en hvid dværg?

En hvid dværg er den kompakte kerne, som er tilbage, efter at en rød kæmpestjerne har mistet sine ydre lag. Ifølge NASA's oversigt over stjernetyper er den typisk omtrent på størrelse med Jorden, men langt tungere. Den danner ikke ny varme og køler gradvist af over milliarder af år.

Solen forventes først at blive en rød kæmpe om cirka fem milliarder år. Det nye fund handler derfor om at forstå fjerne planetsystemers udvikling og mulige langsigtede paralleller til vores eget.

Læs også om Swift-teleskopets næsten 22 års observationer og Euclids opdagelse af en komet.

Billedet er en kunstnerisk illustration fra ESO/L. Calçada, anvendt under CC BY 4.0. Størrelse og filformat er tilpasset.