Ledigheden falder lidt – andelen er fortsat 3,1 procent

Den registrerede ledighed gik en smule tilbage i september 2026. Omregnet til fuldtidspersoner var der 93.600 ledige, 200 færre end i august. Ledighedsprocenten blev på 3,1 procent.

Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse offentliggjort 30. oktober. Tallene er sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste hundrede.

Forskellige bevægelser bag det lille fald

Antallet af aktiverede ledige faldt med 500 fuldtidspersoner, mens antallet af ikke-aktiverede steg med 300. Det samlede fald dækker dermed over bevægelser i hver sin retning.

Blandt de 25-29-årige steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 5,0 procent. For de 30-39-årige faldt den tilsvarende med 0,1 procentpoint. Geografisk havde Vestjylland den laveste ledighedsprocent, 2,1 procent, mens Byen København lå højest med 4,0 procent.

Hvem tæller med?

Opgørelsen bygger på registreringer hos a-kasser og jobcentre. Ifølge statistikkens metodebeskrivelse indgår dagpengemodtagere og jobparate modtagere af bestemte andre ydelser. Den dækker personer fra 16 år og frem til folkepensionsalderen.

Det er derfor ikke en optælling af alle mennesker uden et arbejde. En person, som søger job uden at modtage de omfattede ydelser, falder uden for denne registrering. Afgrænsningen er vigtig, når tallet bruges i debatten om arbejdsmarkedet.

Danmarks Statistik anbefaler desuden at bruge Arbejdskraftundersøgelsens ledighedstal, AKU-ledigheden, ved internationale sammenligninger. Nationale registre og ydelsessystemer gør den registerbaserede ledighed vanskeligere at sammenligne på tværs af lande.

Små udsving skal læses med forbehold

Ved denne udgivelse er juni, juli og august hver nedjusteret med 100 fuldtidspersoner. Revisioner kan skyldes både nye indberetninger og genberegning af sæsonkorrektionen.

Septembertallet beskriver således et beskedent månedligt fald, samtidig med at den afrundede ledighedsprocent er uændret. Det giver ikke i sig selv grundlag for at udpege et stort omslag på arbejdsmarkedet.

Læs også om de regionale forskelle i BNP-væksten i 2025. Den artikel forklarer, hvorfor produktion og husholdningernes indkomst må læses som forskellige mål.