En virksomhed kan have travlt, sende mange fakturaer og alligevel få svært ved at betale sine regninger. Forklaringen kan være ganske enkel: Pengene fra kunderne kommer senere end betalingerne til leverandørerne. Det er den tidsforskel, et likviditetsbudget hjælper med at gøre synlig.

Budgettet er en oversigt over forventede indbetalinger og udbetalinger. Det besvarer et andet spørgsmål end driftsbudgettet: Har virksomheden penge til rådighed på det tidspunkt, hvor de skal bruges? Her gennemgår vi grundideen og en praktisk måde at arbejde med den på.

Se på betalingsdatoen

Virksomhedsguiden fremhæver, at likviditet afhænger af timingen mellem de penge, der kommer ind, og de udgifter, der skal betales. En faktura er derfor ikke det samme som en indbetaling. I likviditetsbudgettet er det den forventede betaling fra kunden, der er interessant.

Forestil dig et forenklet regneeksempel uden moms og andre poster: Der står 40.000 kroner på kontoen ved månedens start. Virksomheden forventer 25.000 kroner ind og 50.000 kroner ud. Slutbeholdningen bliver 15.000 kroner. Regnestykket siger ikke i sig selv noget om virksomhedens samlede indtjening. Det viser pengenes bevægelse i perioden.

Byg budgettet op i få kolonner

Begynd med måneder eller, hvis betalingerne ligger tæt og ujævnt, en mere detaljeret tidsopdeling. Sæt startbeholdningen øverst, indbetalinger nedenunder og derefter udbetalinger. Slutbeholdningen bliver næste periodes startbeholdning. Denne sammenhæng gør det muligt at følge en forskydning gennem hele budgettet.

Lav poster, som passer til virksomheden, frem for at kopiere enhver tænkelig udgift ind. En konsulentvirksomhed, en webshop og et værksted har forskellige behov. Brug dog betalingsoversigter og bogføring som kontrol, så sjældne eller årlige betalinger ikke bliver overset.

Et lille eksempel på timing

Antag, at 20.000 kroner i det første eksempel først bliver betalt måneden efter. Så falder den forventede slutbeholdning fra 15.000 til minus 5.000 kroner. Det er stadig samme kunde og samme faktura, men en anden betalingsdato. Det er netop den slags følsomhed, budgettet skal synliggøre tidligt.

Eksemplet er en illustration, ikke en anbefaling om, hvor stor en reserve en bestemt virksomhed bør have. Den vurdering afhænger blandt andet af virksomhedens forpligtelser, betalingsmønstre og adgang til finansiering.

Skriv dine antagelser ned

Ved siden af tallene kan du lave en kolonne med begrundelser: forventet betalingsdato, aftalt leverance, årlig fornyelse eller usikkert salg. Markér tydeligt forskellen mellem en indgået aftale og en forventning. Så kan en kollega eller rådgiver se, hvad budgettet bygger på, uden at skulle gætte.

Lav også et alternativt forløb. Hvad sker der, hvis en stor kunde betaler senere, eller en planlagt ordre ikke bliver til noget? Ændr én forudsætning ad gangen, så det er tydeligt, hvorfor resultatet ændrer sig. Gem versionerne med dato og en kort beskrivelse, så ændringerne kan følges ved den næste gennemgang.

Brug budgettet i driften

Et budget bliver mere nyttigt, når det sammenholdes med faktiske betalinger. Afsæt et fast tidspunkt til at erstatte forventninger med realiserede tal og forklare større afvigelser. Målet er at opdage mønstre og justere fremtiden, ikke blot at konstatere, at sidste måned blev anderledes.

  • Er fakturaerne sendt som planlagt?
  • Er forventede kundebetalinger kommet?
  • Er der nye køb eller aftaler, som skal med?
  • Er næste periodes startbeholdning korrekt?

Hvis oversigten viser et hul, er næste skridt at undersøge årsagen og de konkrete handlemuligheder sammen med virksomhedens relevante rådgiver. Budgettet er et arbejdsredskab til den samtale. Dets vigtigste kvalitet er, at usikkerheden bliver synlig, mens der stadig er tid til at reagere.

Kilder & videre læsning

Her kan du undersøge emnet videre hos de oprindelige kilder.